Lydsalonen er et lydstudie, hvor et æstetisk, kunstnerisk frirum og en afslappet atmosfære er i højsædet – foruden de remedier der skal til, for at lave så vellydende indspilninger som muligt.
Lydsalonen henvender sig specielt til:
- Bands der vil indspille store dele af deres musik “live”, med flere instrumenter indspillet på samme tid.
- Bands der vil lave en demo med mere professionel lyd, hvor instrumenterne indspilles et ad gangen i “lagkage”-form, hvor der således er mulighed for at gå ned i hver enkelt lille detalje.
- Sangskrivere, der vil indspille deres sange med hjælp til produktion og arrangement.
- Skoler, musikskoler, højskoler og efterskoler der vil indspille sammenspilshold og/eller lære om studieproduktion.
- Musikere der fx. mangler “rigtige” trommer eller bas indspillet på deres numre.
- Musikere der mangler at få indspillet korstemmer/flerstemmigt kor med “fremmede stemmer” på deres numre.
- Bands der selv optager i øvelokalet og som vil have lavet et mix af deres optagelser.
Tidligere produktioner fra Lydsalonen kan høres i enkelte uddrag her på siden under fanen “Lyd”.